Hverdagsliv

Sådan finder du en underviser til dit barn efter flytningen

Frida Bonde Frida Bonde · 7. oktober 2026 · 18 min læsning

Annonce – sponsoreret indhold.

Det kan være en god idé at finde en underviser efter flytning, hvis dit barn skifter skole, klasse eller by, og du kan mærke, at det faglige fodfæste er blevet usikkert. Et skoleskift betyder nye lærere, et nyt tempo og ofte et pensum, der ligger et andet sted end det gamle. Det giver sjældent varige problemer, men der opstår let små huller i fx matematik, sprog eller stavning, som vokser, hvis ingen opdager dem. Her får du en grundig guide til at opdage hullerne tidligt, finde en lokal eller online underviser hurtigt og vælge en undervisningsform og et budget, der passer til jeres nye hverdag.

Det vigtigste:

  • Faglige huller efter et skoleskift er normale og kan oftest lukkes, hvis du opdager dem i de første uger.
  • Bed den nye lærer om et overblik over, hvor klassen er, og sammenlign det med, hvad dit barn har arbejdet med tidligere.
  • Vælg undervisningsform efter hverdagen: online sparer transport, mens undervisning ansigt til ansigt kan give ro og tryghed til et barn, der har brug for det.
  • Start med et afgrænset forløb med et konkret mål, og evaluér det efter få gange, før I binder jer.

Underviser efter flytning: Hvorfor skoleskift skaber midlertidige faglige huller

Når en familie flytter, tænker man først på kasser, adresseændring og tilmelding til skole og fritidstilbud. Barnets faglige situation kommer ofte sidst på listen, fordi den ikke larmer. Alligevel er der flere gode grunde til, at et skoleskift kan påvirke læringen, selv hos et dygtigt og robust barn.

Skoler underviser ikke i samme rækkefølge

I folkeskolen arbejder alle med de samme overordnede mål for fagene, men skolerne og lærerne vælger selv, hvornår emnerne tages op, og hvilke materialer der bruges. Dit barn kan komme fra en skole, der har været omkring brøker i efteråret, til en klasse, der netop har afsluttet det emne og er på vej videre til geometri. Resultatet er, at barnet enten springer noget over eller får det samme igen. Begge dele kan være frustrerende.

Det samme gælder dansk og fremmedsprog. Den ene skole bruger meget tid på tekstanalyse og mundtlig fremstilling, den anden på grammatik og retstavning. Skifter dit barn midt i et forløb, kan det mangle forudsætninger, som resten af klassen har fået uden at tænke over det. Det kan også gælde for tysk eller fransk, hvor sprogene indføres på et bestemt klassetrin, og hvor et skift kan betyde, at barnet skal indhente et andet sprog end det, det kender.

Nye rutiner, nye platforme og nye forventninger

Ud over selve fagene skal barnet lære en ny skoledag at kende. Hvordan afleveres opgaver? Hvad forventes der af lektier? Hvilke digitale læremidler bruges i timerne? Kommunikationen mellem skole og hjem foregår i de fleste kommuner via Aula, men læremidler og arbejdsformer varierer fra skole til skole. Et barn, der var vant til faste lektier og klare rammer, kan have svært ved en skole med mere projektarbejde og selvstændigt ansvar, og omvendt.

Trivsel og faglighed hænger sammen

Et barn, der mangler venner, føler sig utryg eller sidder med tankerne ved det gamle hjem, bruger energi, som ellers ville gå til at lære. Derfor kan faglig tilbagegang efter en flytning være et tegn på, at barnet har det svært, og ikke nødvendigvis på manglende evner. Det er en vigtig skelnen, når du skal vurdere, hvilken hjælp der giver mening. En underviser kan lukke faglige huller og styrke selvtilliden, men hjælper ikke alene, hvis problemet for en stor del er social utryghed.

Den gode nyhed er, at det er let at få hjælp, når behovet er identificeret. Du kan søge blandt undervisere i Danmark efter fag, by, niveau og pris via en platform som MentorMatch og vælge mellem undervisning ansigt til ansigt og online. Så behøver du ikke starte forfra med at spørge rundt i en by, du endnu ikke kender.

Sådan opdager du tidligt, at dit barn er bagud

De fleste børn fortæller ikke selv, at de ikke kan følge med. De siger “det går fint” eller “det er kedeligt”. Derfor skal du lede efter konkrete tegn og skabe situationer, hvor barnet kan vise, hvor det står.

Signaler derhjemme

  • Lektierne tager pludselig meget længere tid eller bliver undgået helt.
  • Barnet siger, at “alle andre kan det” eller “det har vi aldrig haft”.
  • Mavepine eller modvilje om morgenen, især på dage med bestemte fag.
  • Tab af interesse for et fag, barnet tidligere kunne lide.
  • Fejl i det grundlæggende, fx tabeller, regnearter, kommaer eller ordforråd i engelsk, som barnet før havde styr på.

Signaler fra skolen

Læg mærke til beskeder i Aula, bemærkninger fra lærerne og karakterer eller vurderinger, hvis barnet er gammelt nok til at få dem. Er der færre afleverede opgaver, eller siger læreren, at barnet er stille i timerne? Det er ikke nødvendigvis alvorligt, men det er et godt udgangspunkt for en samtale.

Bed om en konkret faglig samtale

Kontakt klasselæreren eller de relevante faglærere i de første uger. Spørg ikke bare “Hvordan går det?”, men stil konkrete spørgsmål:

  1. Hvilke emner har klassen arbejdet med i dansk og matematik indtil nu, og hvad er næste skridt?
  2. Er der områder, hvor I kan se, at mit barn mangler forudsætninger?
  3. Hvilke materialer og digitale værktøjer bruger klassen, så vi kan øve på samme måde derhjemme?
  4. Hvordan kan jeg støtte derhjemme uden at skabe forvirring i forhold til jeres metoder?

Husk at bede barnets tidligere skole om relevant materiale, hvis du ikke allerede har det. Det kan være oversigter over forløb, bøger eller opgavesæt barnet har arbejdet med. Det gør det lettere for både den nye lærer og en eventuel underviser at se, hvor der er forskelle.

Lav en uformel statusopgave

Du kan selv lave en lille afdækning uden at gøre det til en prøve. Bed barnet læse en tekst højt, løse en række blandede regnestykker eller skrive en kort fortælling. Fortæl, at du er nysgerrig på, hvad det har lært, og at der ikke er noget rigtigt eller forkert. Det giver dig et billede af, om der er tale om enkelte huller eller et bredere behov.

Professional stock photo, 16:9 aspect ratio, photorealistic:

Afklar behovet, før du begynder at søge

Mange forældre går i gang med at søge, før de ved, hvad de leder efter. Brug nogle minutter på at definere opgaven, så du undgår en underviser, der er dygtig, men forkert til netop jeres situation.

Hvad er det egentlige problem?

Der er typisk tre forskellige behov, og de kræver forskellig hjælp:

  • Indhentning: Barnet har misset et emne og skal arbejde sig op til klassens niveau. Her er målet klart og tidsafgrænset.
  • Vedligehold og tryghed: Barnet er med fagligt, men er blevet usikkert. En fast time om ugen kan give ro og vaner.
  • Forberedelse: Barnet skal klare en særlig udfordring, fx afgangsprøver, optagelse på en ny uddannelse eller et fag, hvor niveauet på den nye skole er højere.

Vælg fag og niveau konkret

“Hjælp til matematik” er for upræcist. Skriv i stedet fx “brøker og procentregning i 6. klasse” eller “grammatik og stil i engelsk i 8. klasse”. Jo mere præcist du formulerer det, jo bedre kan en underviser vurdere, om vedkommende kan hjælpe, og jo hurtigere kan I komme i gang. Er du i tvivl, så brug afdækningen fra før og klasselærerens vurdering.

Inddrag barnet

Et barn, der oplever, at en underviser er noget, der sker med det og ikke mod det, får mere ud af forløbet. Fortæl, at det er normalt at have brug for hjælp efter et skoleskift, og at målet er at få det til at føles lettere. Lad barnet være med til at vælge, hvis du har flere kandidater. Kemien betyder mere, end mange tror.

Sådan finder du en lokal eller online underviser hurtigt

Efter en flytning har man sjældent et lokalt netværk at spørge i. Derfor er en søgeplatform en nem genvej. Det vigtigste er at bruge filtrene klogt og sammenligne et par profiler, før du vælger.

Trin for trin

  1. Vælg fag og niveau. På MentorMatch kan du filtrere på undervisningsinstitution og dermed niveau, så du undgår undervisere, der primært arbejder med helt andre aldersgrupper.
  2. Angiv by eller område. Er du nyligt flyttet, så søg på den nye by. Sorteringen “nærmeste først” gør det lettere at finde en underviser, der er tæt på jeres adresse, hvis du vil have fysisk undervisning.
  3. Vælg undervisningsform. Du kan vælge mellem fysisk undervisning, online undervisning eller begge dele. Hvis du ikke er sikker, så vælg begge og se, hvad der er tilgængeligt.
  4. Sæt en prisramme. Prisfilteret går fra 0 til 2000+ kr., og du kan sortere efter timepris, så du hurtigt får overblik over, hvad der ligger inden for budgettet.
  5. Sammenlign anmeldelser og vurderinger. Du kan sortere efter antal anmeldelser og rating. Læs gerne anmeldelserne og se efter kommentarer om, hvordan underviseren kommunikerer med børn og forældre.
  6. Kontakt to eller tre kandidater. Skriv kort, hvad barnet har brug for, klassetrin, fag og hvornår I har tid. Svarene fortæller meget om, hvordan samarbejdet bliver.

Giver din søgning ingen resultater, så prøv at udvide området, skifte til online eller justere prisfilteret. Platformen viser en besked, hvis der ikke er match, og her hjælper det ofte at lempe en enkelt betingelse ad gangen.

Andre veje til en lokal underviser

Platformen kan kombineres med lokale kilder. Spørg klasselæreren, om skolen kender til lokale tilbud eller har et lektiecafé-tilbud. Mange skoler og biblioteker tilbyder faglig hjælp efter skoletid, og det kan være et godt supplement, især i de første uger. Forældre i klassen kan også give anbefalinger, når først du har lært nogle af dem at kende, fx til forældremødet eller via klassens kanaler.

Tjek, hvem du lukker ind

Uanset hvordan du finder underviseren, er det en god idé at have en samtale først. Spørg om uddannelse og erfaring med børn på barnets alder, og bed om referencer eller læs anmeldelser. Ved fysisk undervisning i jeres hjem er det naturligt at være til stede de første gange, indtil I kender hinanden. Er barnet under 18 år, kan du også overveje at bede om en børneattest, hvis underviseren skal arbejde alene med barnet over tid. Det er en almindelig og fuldt ud legitim forespørgsel.

Professional stock photo, 16:9 aspect ratio, photorealistic:

Fysisk eller online undervisning: Hvad passer til jeres nye hverdag?

De første måneder efter en flytning er travle. Der skal måske findes nye arbejdsveje, børnene har nye fritidsaktiviteter, og dagene er ikke faldet på plads endnu. Derfor bør undervisningsformen passe til den hverdag, I har, og ikke til den, I plejede at have.

Fysisk undervisning

Undervisning ansigt til ansigt fungerer godt for yngre børn, for børn der har svært ved at koncentrere sig foran en skærm, og for børn, der har brug for nærvær for at turde sige “det forstår jeg ikke”. Underviseren kan se, når barnet mister tråden, og kan bruge papir, konkrete materialer og kropssprog. Fordelen ved at vælge en underviser i nærområdet er, at barnet også møder en voksen, der kender byen og måske endda skolen.

Ulemperne er transport og planlægning. Hvis den fysiske afstand eller trafikken gør, at timen bliver stresset, taber du noget af gevinsten. Sørg for at aftale et fast sted, enten hjemme, hos underviseren eller et neutralt sted som et bibliotek, hvor der er ro.

Online undervisning

Online undervisning giver fleksibilitet og et større udvalg, fordi du ikke er begrænset af, hvem der bor i nærheden. Det er en fordel, hvis barnet har et særligt fag, som kun få underviser i, eller hvis I bor et sted med få tilbud. Det passer ofte godt til større børn og unge, der er vant til digitale værktøjer, og det kan være nemmere at få en tid, når kalenderen er presset.

For at online undervisning fungerer, skal der være en stabil internetforbindelse, en rolig plads uden forstyrrelser og et fælles digitalt skriveredskab, fx en delt skærm eller et digitalt tavlesystem. Hold øje med, om barnet bliver hurtigt træt af skærmen, eller om opmærksomheden daler. Så kan en kombination være en god løsning.

Kombination som kompromis

Filtret “begge” på platformen er relevant her. En underviser, der tilbyder både fysisk og online undervisning, kan mødes med barnet de første gange for at skabe relationen og derefter skifte til online, når hverdagen kræver det. Det kan også være en løsning i perioder med sygdom, ferie eller dårligt vejr.

Sådan sætter du et budget, der holder

Priser på privatundervisning varierer meget. Det afhænger af underviserens uddannelse og erfaring, faget, niveauet og formatet. På søgeplatformen kan du filtrere i et prisinterval og sortere efter timepris, så du hurtigt kan se, hvad der er realistisk. Her er nogle principper, der gør budgettet mere overskueligt, især når flytningen i forvejen har kostet mange penge.

Tænk i forløb, ikke i evighed

Aftal i begyndelsen et afgrænset forløb med et konkret mål. Det kan være “at komme på niveau med klassen i brøkregning” eller “at få styr på grammatikken til næste skriftlige opgave”. Når målet er nået, kan I enten stoppe eller omlægge til en mere vedligeholdende ordning med færre timer. Det gør udgiften forudsigelig og undgår, at undervisningen bare løber videre uden en klar grund.

Prisen er ikke det eneste, der tæller

Den billigste underviser er ikke altid den mest økonomiske. En erfaren underviser, der hurtigt finder årsagen til et problem, kan spare dig for mange timer. Omvendt behøver du ikke den dyreste for et enkelt, afgrænset behov. Sammenlign derfor pris med erfaring, anmeldelser og hvor præcist underviseren kan beskrive sin plan for dit barn.

Kombinér betalt hjælp med gratis tilbud

  • Spørg skolen om lektiehjælp, faglig fordybelse eller andre tilbud i skoletiden.
  • Undersøg, om det lokale bibliotek har lektiecafé eller faglige aktiviteter for børn.
  • Lav en fast øvetid hjemme mellem undervisningsgangene, så de betalte timer bruges bedst muligt.

Aftal praktiske vilkår på forhånd

Spørg om afbestillingsregler, betalingsform og om der er mulighed for en prøvetime. Hav også klart, om underviseren selv medbringer materialer, eller om du skal købe noget. Det undgår misforståelser og giver et mere afslappet samarbejde.

Det første møde og de første uger med en underviser

Et godt forløb afhænger af de første par gange. Brug dem til at skabe tryghed og få en fælles retning.

Spørgsmål til underviseren

  • Hvordan vil du finde ud af, hvor mit barn står fagligt?
  • Hvordan arbejder du med børn, der er usikre eller har mistet modet?
  • Hvordan vil jeg som forælder få at vide, hvordan det går?
  • Kan du arbejde med de samme materialer som i barnets skole, så det ikke bliver forvirrende?

Del information med underviseren

Fortæl underviseren om flytningen, om hvad barnet har fortalt, og hvad læreren har sagt. Giv gerne underviseren adgang til relevante opgaver og beskrivelser fra skolen. Jo bedre underviseren kender sammenhængen, jo mere præcist kan timerne målrettes. Det giver også mening at bede om en kort status efter de første par gange, så du kan se, om forløbet er på rette spor.

Hold skolen og underviseren på samme side

Undervisningen skal supplere skolen og ikke konkurrere med den. Hvis underviseren bruger en anden metode til fx division eller opstilling af tekster, kan det skabe forvirring. Bed underviseren tilpasse sig klassens fremgangsmåde, og fortæl læreren, at barnet får ekstra hjælp. De fleste lærere sætter pris på det, og det giver en mere sammenhængende støtte.

Hvornår skal du justere?

Evaluér efter nogle få gange. Er barnet mere afslappet omkring faget? Fortæller det om, hvad det har lavet? Hvis ikke, så tal med underviseren, skift tidspunkt eller overvej en anden underviser. Det er ikke nederlag at skifte, og kemien mellem barn og underviser betyder meget.

En handlingsplan for de første måneder efter flytningen

Brug denne plan som tjekliste. Den kan tilpasses efter barnets alder og behov.

  1. Før flytningen: Bed den gamle skole om en oversigt over, hvad barnet har arbejdet med, og hvilke materialer der er brugt. Gem vigtige opgaver og vurderinger.
  2. Første uge på den nye skole: Tilmeld barnet, få adgang til Aula og aftal et møde eller en samtale med klasselæreren. Tilmeld flytningen på borger.dk, hvis du ikke allerede har gjort det.
  3. Første tre-fire uger: Observér barnets lektier, humør og skoledage. Lav en uformel statusopgave i de fag, du er bekymret for.
  4. Når behovet er klart: Formuler et konkret mål, vælg undervisningsform og budget, og søg efter en underviser via en søgeplatform eller lokale kontakter.
  5. De første gange med underviseren: Del information, aftal mål og hold kontakt med både underviser og lærer.
  6. Evaluering: Se på fremskridt og trivsel. Afslut, justér eller forlæng forløbet efter behov.

Når det ikke kun handler om faget

En underviser kan lukke faglige huller, men et barn har også brug for at føle sig hjemme. Hjælp barnet med at finde sin plads i det nye lokalområde. Tilmeld det til en fritidsaktivitet, inviter klassekammerater hjem, og brug tid på at udforske nabolaget sammen. Mange børn får mere overskud til skolearbejdet, når de har venner og faste rutiner uden for skolen.

Hvis du oplever, at barnets problemer går ud over det faglige, fx vedvarende tristhed, angst for at gå i skole eller mistrivsel i klassen, så tal med klasselæreren og eventuelt skolens ledelse eller skolepsykolog. Det er også en del af et skoleskift at få styr på trivslen, og her er en underviser et supplement, ikke en erstatning for skolens indsats.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er det for tidligt at hente en underviser efter en flytning?

Det er ikke for tidligt, hvis barnet allerede viser tegn på usikkerhed, eller hvis den nye lærer peger på konkrete huller. Men hvis alt ser fint ud, kan du roligt vente de første uger og se, hvordan barnet falder til. Brug tiden til at observere og tale med læreren, så du kan sætte ind præcist, hvis der bliver behov.

Kan en online underviser være lige så god som en lokal?

Ja, for mange børn og unge fungerer online undervisning rigtig godt, især hvis de er vant til digitale værktøjer, og hvis underviseren er erfaren i at undervise på skærm. Yngre børn har ofte mere gavn af fysisk nærvær. Prøv en enkelt time, og se, hvordan barnet reagerer, før du beslutter dig.

Hvor mange timer om ugen skal et barn have?

Det afhænger af barnets alder, behov og energi. Mange starter med én fast time om ugen og justerer derfra. Spørg underviseren, hvad der er realistisk i forhold til målet, og husk at barnet også har brug for fritid efter en lang skoledag, især i en periode med mange forandringer.

Skal jeg fortælle skolen, at mit barn får privatundervisning?

Du er ikke forpligtet til det, men det er som regel en god idé. Når læreren ved, at barnet får ekstra hjælp, kan de to voksne trække i samme retning, og underviseren kan få nyttige oplysninger om, hvad klassen arbejder med.

Hvad gør jeg, hvis barnet ikke kan lide underviseren?

Tal med barnet om, hvad der ikke fungerer. Det kan være tempoet, tonen eller måden at forklare på. Giv det gerne en eller to gange mere, og tal også med underviseren. Hvis det ikke hjælper, er det helt i orden at finde en anden. Et godt samarbejde mellem barn og underviser er afgørende for, at hjælpen virker.

Frida Bonde
Skrevet af
Frida Bonde
Skribent & bidragsyder · Endawo
Alle artikler →

Se også

Sådan genkender du de tidlige tegn på stress i hverdagen
3. okt 2026 · 10 min læsning
Kvinde udfører daglig rengøring i et lyst skandinavisk køkken
Daglig rengøring på 15 minutter: hvad skal egentlig med?
22. okt 2026 · 10 min læsning
Sådan skaber du et trygt hjem for dig og dine børn, når den anden forælder er narcissist
24. jun 2026 · 13 min læsning
Gavekort til boligbutikker: Kend dine rettigheder før du giver eller modtager
6. jul 2026 · 12 min læsning